Clausen udvikler pludselig en allergisk reaktion og mistænker sine mange dyr for at være synderen. For at afhjælpe problemet bliver fuglene flyttet hjem til Larsen, musene ryger over til Olsens, og Karla tager sig af hamstere og marsvin. Men efterhånden begynder det at stå klart, at det måske slet ikke er dyrene, der er årsagen til hans symptomer.