En ung narkoluder findes bevidstløs på byens banegård efter en overdosis heroin. Hvem er hun? Og hvem har solgt hende heroinen?. Kriminalassistent Samuelsen bliver sat på sagen og snart har han hænderne fulde, da der samtidig indløber en anmeldelse om biltyveri. Det er ikke et gement tyveri, for i den stjålne bil befinder der sig et lille barn. Hele byen er i oprør. Et andet sted i byen bliver en ung mand anholdt for vold. Han forklarer, at han blot vil have lov til at se sin datter. Datteren bor sammen med sin mor og dennes nye kæreste. Samuelsen aflægger et besøg i hjemmet for at få reddet trådene ud. Men kæresten vækker mistanke og det viser sig, at han har været involveret i flere sager om alfonseri og salg af narko.