Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Kirsten Rolffes

Kirsten Rolffes

Biografi

Kirsten Bæhr Rolffes, der var datter af overtjener Gustav Andersen (1892 - 1970) og hustru Kamma Rolffes (1890 - 1958). Hun ønskede som ung at blive sygeplejerske. Hun læste hos Hans Egede Budtz og senere i 1947 hos Einar Juhl og han indstillede hende til Frederiksberg Teaters elevskole. Herfra kom hun året efter til Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor hun i årene 1948-1950 bl. a. havde Maria Garland, John Price og Holger Gabrielsen som lærere. Hun debuterede i 1951 i en mindre rolle som socialhjælperen Inger i Jens Lochers "De vandrette". Samme år spillede hun på Det kgl. Teater i "Den Gerrige". Hun var ansat på Det Kongelige Teater 1950-1963 og fik sit gennembrud som Maria Stuart i stykket af samme navn og som Esther i "Indenfor Murene". Desuden gjorde hun sig bemærket som Emily i "Den blå pekingeser". I midten af 60erne fik hun en krise, da hun følte sig splittet mellem kunsten og hensynet til familien. Hun forlod Det Kongelige Teater og arbejdede efter 1963 free lance, bl.a. på Aalborg Teater, hvor hun spillede i "Frk. Julie" og "Båndet" - og på Folketeatret, Det Ny Teater, Gladsaxe Teater, Det ny Scala og ABC Teatret. I mange år fægtede hun for at skuespilleruddannelsen - som var flyttet uden for Det kgl. Teater - igen kom tilbage til Kgs. Nytorv. I en enkelt sæson 1985 var hun med i Cirkusrevyen. I årene 1988-1994 vendte hun tilbage til Det Kongelige Teater. Gennem årene havde hun som karakterskuespiller en mængde teaterroller, bl.a. som fyrstinde Olga i "Fædre og sønner", Magdelone i "Den Stundesløse", Maria Josefa i "Bernardas hus", lady Blacknell i "Bunbury", nazisten Vera i "Mens freden sænker sig", den gamle fru Levin i musicalen "Esther", Celia i "Som man behager", korførersken i "Medea", Kattrin i "Mutter Courage", Fräulein Schneider i "Cabaret" og titelrollen i "Frk. Reardon drikker lidt". På Hippodromen spillede hun i "Den usynlige by" og på Stærekassen rollen som plattenslagersken i "En slyngels dagbog". Hendes filmkarriere startede med, at hun lagde stemme til filmene ”Askepot” (som feen) fra 1950 og ”Alice i Eventyrland” (som fuglen og rosen) fra 1951. Rollen i "Dansen med Regitze" indbragte hendes første Bodil for bedste birolle. Alligevel er der også blevet tid til at medvirke i mange tv-produktioner. I 1982 medvirkede hun som Lily i Bille August TV-film "Maj". Hun huskes som fru redaktør Heilbunth i "Livsens Ondskab", frk. Gramme i "En stor familie", Mads Skjerns stram-tandede og missionske søster Anna i "Matador", Fru Drusse i TV-serien "Riget 1" og "Riget II" og Ingeborg Andersen i TV-serien "Landsbyen", ligesom hun medvirkede i underholdningsprogrammet "Skattefri lørdag". For rollen som Fru Drusse modtog hun både en Bodil og en Robert. Kirsten Rolffes havde endvidere mange roller ved Radioteatret. Kirsten Rolffes blev den 11. oktober 1951 gift i Frederiksberg Kirke med Carl Viggo Becker (13-06-1926 - 23-05-2000) og ægteskabet varede i næsten 50 år.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1928-09-20
  • Fødested: København, Danmark
  • Også kendt som: